|
|
Succes i Kina
Hej alle sammen
Så er min tur til Kina veloverstået.
Vi startede med at spille en turnering i det sydlige Kina, Sanya. Jeg spillede godt alle 3 dage og fik mit spil til at hænge sammen. Dette gav mig en delt 13 plads runderne 72 - 69 - 71, en samlet score på -4, men mere vigtigt så gav det mig den selvtillid som jeg havde brug for inden turneringen i Shanghai.
Vi spillede i sidste uge i Shanghai, på banen Suzhou Taihu. En bane som passede rigtig godt til mit spil, den var lang, og kreativitet var bestemt en fordel på om omkring greens. Jeg spillede min første runde mere eller mindre fejlfrit med resultatet -4 og lå delt 2. Jeg var enormt glad for den start på turneringen, men samme tid også lidt nervøs for opfølgningen. Min anden runde spillede jeg ligeså godt som jeg gjorde min første dag, men tingene ville ikke rigtig gå min vej, selvom jeg spillede banen perfekt og fik givet mig selv en masse birdiechancer, så var det konstant putts som jeg ikke kunne angribe så derfor blev det en runde i +1, faldt et godt stykke tilbage i feltet og lå nr 18.
Min tredje runde var lidt speciel for mig, jeg gav den alt hvad jeg havde og det lykkedes for mig fra starten af. Jeg fandt endelig mit bidske spil frem og angreb alt hvad der kunne angribes, dette resulterede i en runde i -4 og jeg sluttede samlet delt 5. Mit bedste resultat i år!
Jeg tog til Kina for at kæmpe for min plads på LET 2012 og det lykkedes. Så vidt jeg kan se ud fra diverse lister skulle jeg være 100% LET medlem næste år. Det har været en hård sæson på mange måder, men jeg er vokset med alle ændringerne og jeg tror 2012 kommer til at blive meget sjovere!!
Nu tager jeg et par uger fri, inden jeg gør mig klar til den afsluttende turneringer i Indien og Dubai som bliver spillet i dec.
Jeg vil gerne inden jeg slutter af sige mange tak for alle SMS og mails som i har sendt til mig ang min families tab. Jeg sætter utrolig meget pris på jeres forståelse! Mange tak..
I hører mere fra mig når der er afgang til Indien og Dubai.
Mange Hilsner fra Lisa
|
| Lisa Holm Sørensen bliver bl.a. støttet af: |
| |
| |
| |
|