|
|
Schwiez
Hej Alle sammen Nu er jeg ankommet til Schweiz hvor vi i denne uge spiller Deutsche Bank Ladies Open på det skønne anlæg i Losone. Jeg har brugt den sidste uge på at træne en lille smule, men samtidig har jeg også taget lidt fri fra golf, da jeg virkelig følte at det var tiltrængt. Jeg er meget glad for endelig at være hernede, da dette i mine øjne er den bedste turnering vi har på Ladies European Tour. Jeg elsker stedet, her er smukt og banen er altid i en super stand. Dog ser det ud til at vi igen i år skal kæmpe en lille smule med vejret, men det kan jo altid ændre sig så det krydser vi fingre for. Jeg syntes stille og roligt at tingene er ved at falde på plads for mig, jeg har fået mine nye jern som jeg har ventet på i lang tid, og de har været ventetiden værd. Jeg elsker at slå dem, og jeg tror det er godt for mig at have lidt nyt i baggen.. Jeg ser meget frem til at komme igang i morgen hvor jeg slår ud kl 13.50 sammen med en tysk amatør og spanske Carmen Alonso. Jeg elsker at spille med Carmen, hun er så aggressiv en spiller at det altid er en fornøjelse. Vi er meget gode venner herude og jeg tror vi får det super hyggeligt sammen. Jeg har også i denne uge min Caddy Joey med, så jeg syntes tingene ser godt ud for denne uge. Jeg har sprunget emnet Holland over, syntes ikke der er så meget at sige om sidste uges turnering, jeg fik afprøvet en masse ting, og lærte en masse som jeg tog med mig hjem til træningen hele sidste uge!! Så de ting som ikke fungerede dernede, har jeg arbejdet hårdt på og syntes at det er ved at være meget bedre! Jeg skriver lidt mere til jer efter de første 2 runder, og løbende opdateringer på min twitter / Forsiden :-) Mange Hilsner fra Lisa Holm Sørensen
|
| Lisa Holm Sørensen bliver bl.a. støttet af: |
| |
| |
| |
|