|
|
Lidt nyt fra Lisa
Hej Alle Sammen. Så er jeg ved at være klar til at rejse til Marokko hvor vi skal spille Lalla Meryem Cup i Agadir. Jeg har været hjemme i godt en måned hvor den har stået på hård træning både teknisk og mentalt. Jeg har den seneste tid foretaget mig en masse beslutninger, jeg har fundet ud af hvilke mennesker jeg gerne vil arbejde sammen med og har fået lavet et samarbejde med dem. Jeg er nu startet med Magnus Landstrøm som min tekniske træner, han er bosat i Hørsholm og jeg er virkelig glad for denne beslutning. Jeg har lagt mit sving helt om, og dette gør at jeg pt kæmper rigtig meget teknisk, men jeg kan se og mærke at det bliver rigtig godt inden så længe. Desværre er det sådan at når man laver så mange tekniske ændringer så skal man kæmpe en smule som jeg har gjort i Australien. Det var ikke den store succes scoremæssigt, men jeg tror at de 3 turneringer kommer mig tilgode et andet sted i denne sæson. Jeg er rimelig indstillet på at de næste par turneringer bliver en kamp, men derefter skulle tingene stille og roligt begynde at hænge sammen. For at kunne lære at acceptere de hårde tider skal jeg arbejde meget mentalt og derfor har jeg startet et samarbejde med Iben Tinning som min mentaltræner. Jeg arbejdede med hende og Bjarne Lellek det meste ar sidste år og det gik rigtig godt, derfor har jeg valgt at fortsætte med Iben i sæsonen 2011. Der er ingen tvivl om at jeg kan lære så meget mentalt og jeg tror på at efter at have spillet med Iben og se hvor stærk hun er kan jeg lære meget af hende og jeg ser virkelig frem til at arbejde tæt sammen med hende. For at kunne få det meste ud af mine trænere har jeg valgt at flytte til Helsingør pr. 1 maj. Jeg har siden januar ledt efter et sted derovre hvor jeg kunne bo og jeg fik en lejlighed derovre da jeg kom hjem fra Australien. Jeg ser virkelig frem til at komme derover, så jeg kan få det bedste ud af min træning og trænere. Jeg håber alt er vel med jer alle sammen, husk nu at hvis i gerne vil bruge mig til sponsordage eller andet så skriv eller ring til mig så vi kan sætte en dato hvor det kan lykkedes.. Mange Hilsner fra Lisa Holm Sørensen
|
| Lisa Holm Sørensen bliver bl.a. støttet af: |
| |
| |
| |
|